Trump giver os lyst til at opgive håbet – det skal vi lade være med

Sommetider når alt ser mørkest ud, skal man tænke på stakkels Job i Det Gamle Testamente. Job er den pæne og retskafne mand, som oplever, at ødelæggelse og død vælter ned over hans hoved. Det absolutte lavpunkt er, da Satan lader Job ramme af ondartede bylder fra isse til fod. Job sidder i askedyngen og skraber sig med et potteskår. Det er den rene ynk. Kernen i Jobs Bog handler om at bevare troen og sådan set også om at lade være med at lede efter nogle andre at forbande for alle de ulykker, man rammes af. Jobs Bog handler – også – om at sætte sine egne fortrædeligheder i perspektiv. Trumps toldkrig er et opbrud fra 80 års regelbaseret verdenshandel. Det er i de seneste årtier, at verdenshandlen er eksploderet under overskriften globalisering, hvor indviklede og forgrenede værdikæder på kryds og tværs er blevet dagens orden. Nu tegner der sig et tilbageslag for globaliseringen. Vi er på få år gået fra at tale om »slowbalization« til »deglobalisation«. Det kan tilmed se ud, som om den perfekte storm er ved at samle sig over både Danmark og de danske virksomheder, som i årtier har ført an i globaliseringen. Danmark har oplevet en enorm velstandseksplosion på grund af globaliseringen. I 1980 udgjorde værdien af de danske virksomheders samlede import og eksport 65 procent af bruttonationalproduktet, BNP, og er i dag vokset til 129 procent af BNP ifølge rapporten fra regeringens virksomhedsforum for globale risici. Det er vilde tal. Truer danske virksomheder Når Trump rejser de højeste toldmure i 100 år, er det derfor oplagt at være stærkt alarmeret over fremtiden for store danske virksomheder som Mærsk, Novo Nordisk, DSV, Vestas, Ørsted, Carlsberg, LEGO og GN Store Nord – listen af virksomheder, som er sårbare over for et kollaps i globaliseringen, er meget længere. Mærsk og DSV sidder i orkanens øje. To af verdens største logistikselskaber har hjemme i Danmark, så når værdikæderne er under massivt pres, og verdenshandlen bremser op, så rammer det direkte toplinjen og bundlinjen. Så har vi ikke engang nævnt de andre store transportgiganter Norden og DFDS samt de virksomheder, som servicerer hele logistikkæden, nemlig USTC og Monjasa, med deres enorme omsætning. Novo Nordisk har 61 procent af deres totale omsætning på det nordamerikanske marked. Vestas har 40 procent af sine vindmøller placeret på det amerikanske kontinent – og i vandet uden for kontinentet, herunder USA. En tredjedel af ordrerne fra det amerikanske kontinent, herunder Equinors kriseramte havvindprojekt – Empire-projektet, som er midlertidigt stoppet af den føderale regering – har Vestas som mølleleverandør. Knap 26 procent af Ørsteds energiprojekter er i USA. Danfoss henter knap 23 procent af sin omsætning i USA og resten af det amerikanske kontinent. Verdensmestrene i avancerede høreapparater og teknologi til gaming GN Store Nord og Demant henter henholdsvis knap 38 procent og 41 procent af deres omsætning på det amerikanske marked. For GN Store Nord er situationen særligt prekær, for virksomheden producerer i Kina og sælger i USA, hvilket placerer Tietgens gamle selskab midt i toldorkanens øje. GN Store Nords aktiekurs er faldet med 33 procent på seks måneder. Stakkels Carlsberg blev først kørt over af Ukraine, som kostede kontrollen med russiske Baltika, og må nu se, at rettighederne til at tappe Pepsi Max og Coca-Cola i stor skala er truet af sure forbrugere. Carlsberg oprustede sidste år med opkøbet af britiske Britvic for 30 milliarder kroner, hvor licensen til at tappe Pepsi Max blev skruet markant op. Nu kan Carlsbergs nye forretning blive ramt af en forbrugerboykot. Sådan kan man blive ved med at nævne, hvordan store danske virksomheder er truet af toldkrigen på den ene eller anden måde. De ser som Job i Det Gamle Testamente, hvordan ulykkerne vælter ned over deres hoveder. Og dog. Hemmeligheden ved alle perioder med finansiel og økonomisk uro er, at der er en tendens til at overse, at hverken regeringer, myndigheder, virksomheder eller forbrugere bare sidder og kigger ud i luften. En selvbiografisk bemærkning er, at både min kollega Ulrik Bie og jeg i de seneste mange uger har forsøgt at oversætte og forklare præsident Donald Trumps toldkrig mod verden. Analyserne af Trumps toldkrig har ikke indgydt megen optimisme. Trumps byge af gengældelses- og straftold er der heller ikke meget godt at sige om. Alligevel er alt ikke helt ad helvede til. Lad os tage i punktform, hvorfor vi alligevel skal bevare håbet og troen på, at det ikke går så galt, som man måske kan fristes til at tro, når man kun hører nyhederne ud af USA. 1. Virksomhederne har overlevet store kriser før Økonomiske kriser er et vilkår, og det er en realitet, at alle de største danske virksomheder kom fornuftigt igennem finanskrisen 2008-2010, selvom det på det tidspunkt var den dybeste krise i 100 år. Coronakrisen var heller ikke nogen fest, men det lykkedes faktisk med myndighedernes hjælp at fryse virksomhederne ned og bagefter at tø dem op igen. Det giver selvsagt også et vist håb, at eksempelvis store virksomheder som A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, GN Store Nord og Novo Nordisk ikke bare har overlevet de seneste kriser, men såmænd også 1930ernes Store Depression. 2. Virksomhederne tilpasser sig Når USA rejser toldmure, må man finde effektive modsvar. Danske virksomheder hører til blandt de lande i verden, som har været bedst til at drage nytte af globaliseringen ved at købe varer i et land og sælge dem videre i andre lande samt ved at lade varer forarbejde i udlandet, før de bliver sendt videre. Den slags hedder med et fint ord Merchanting og Processing. Den slags aktiviteter er en kerneforklaring på velstandsfremgangen i Danmark i de seneste år ifølge de økonomiske vismænds analyser. Det skal vi være glade for. Hvis nu alt foregik i Danmark, ville stødet fra toldkrigen alene ramme Danmark, men spredes nu over alle de steder, hvor danske virksomheder producerer og eksporterer deres varer. GN Store Nord har som nævnt produktion i Kina og eksport til USA. En måde at håndtere toldkrigen på er også at flytte sin produktion væk fra Kina og til Vietnam eller Indien; det har Apple allerede planer om. Alternativt kan man opfylde Trumps hedeste ønske om at skrue op for produktionen i USA, hvilket både Novo Nordisk og LEGO er i gang med. 3. EU og nationale regeringer kan gøre en forskel EU havde en økonomisk plan, da Trumps straftold ramte. Draghi-planen rummer vidtgående bud på, hvordan der kan skabes ny fremgang og dynamik i europæisk økonomi. Når man ser på Trumps basistold over for EU på ti procent og gengældelsestolden på 20 procent oveni, skal man huske, hvad Italiens tidligere premierminister, ECBs tidligere chef og forfatteren til EUs økonomiske plan, Mario Draghi, skrev i februar i Financial Times. Her mindede Draghi om, at EU har påført sig egne interne barrierer på fremstillingsvirksomheder og servicevirksomheder, som svarer til en straftold på henholdsvis 45 procent og 110 procent. EU har vedtaget opgøret med rapporteringen af bæredygtighed. Nu venter opgøret med de byrdefulde GDPR-regler, som koster små virksomheder en bondegård, lige om hjørnet. Tænk, hvis man også kunne begynde at forbinde de europæiske finansmarkeder. Der foregår i øjeblikket også et arbejde med at etablere nye vidtrækkende handelsaftaler med eksempelvis Indien og Storbritannien; også et modsvar til Trump – en aftale med Indien kan rumme betydelige toldreduktioner. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har også selvstændige handlemuligheder. Jobs Bog viser, hvad der kan ske, hvis man bevarer eller genopretter troen. Job fik alt det tilbage, han havde tabt og mere til. Han blev 140 år og så sine børn og børnebørn i fjerde slægtled. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/trump-giver-os-lyst-til-at-opgive-haabet-det-skal-vi-lade-vaere-med